The true origins of the two World Wars have been deleted from all our history books and replaced with mythology. Neither War was started (or desired) by Germany, but both at the instigation of a group of European Zionist Jews with the stated intent of the total destruction of Germany. The documentation is overwhelming and the evidence undeniable. (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11)
That history is being repeated today in a mass grooming of the Western world’s people (especially Americans) in preparation for World War III – which I believe is now imminent.
Nato
forsvarsministrene (Elisabetta Trenta, Femstjernebevægelsen, for Italien og Claus Hjort Frederiksen, for Danmark) var indkaldt i Bruxelles
26. og 27. juni for at godkende den nye "afskrækkelses"strategi over
for Rusland, som har været beskyldt for - uden nogen som helst beviser - at
have overtrådt INF traktaten. Dybest set betyder det, at de vil rette sig ind
efter USA, som ved den definitive udtrædelse af traktaten 2. august forbereder
at opstille jordbaserede mellemdistance atommissiler (med en rækkevidde på mellem
500 og 5.500 km) i Europa, som ligner dem fra 1980'erne (Pershing II og
krydsermissiler), som blev fjernet (sammen med Sovjets SS-20'ere) i
overensstemmelse med traktaten underskrevet i 1987 af præsidenterne Gorbachev
og Reagan.
De store
europæiske magter, som er mere og mere splittet inden for EU, omgrupperes i
NATO under amerikansk kommando for at støtte deres almindelige strategiske
interesser. Ved FN-mødet afviste selvsamme europæiske union - hvoraf 21 af dens
27 medlemmer er en del af Alliancen (som også UK er, selvom de forlader EU) -
det russiske forslag om at fastholde INF traktaten. På et spørgsmål af en sådan
vigtighed bliver den europæiske offentlige mening bevidst holdt i en tilstand
af uvidenhed af deres regeringer og de store medieselskaber. På denne måde
bemærker vi ikke den tiltagende fare, som truer os alle - den øgede mulighed
for, at vi en dag måske lider under brugen af atomvåben.
Dette bekræftes af
det seneste strategiske dokument fra de amerikanske væbnede styrker, Nukleare Operationer (11. juni), skrevet under ledelse af præsidenten for de
forenede stabschefer. I betragtning af at "vores atomstyrker giver USA
kapacitet til at forfølge vores egne nationale mål", understreger
dokumentet, at de må "sprede sig, være fleksible og anvendelige" i
forhold til "flere forskellige modstandere, trusler og sammenhænge".
Til trods for russiske advarsler om, at brugen af selv atomvåben med lav
sprængstyrke ville igangsætte en kædereaktion, som kunne føre til en stor-skala
nuklear konflikt, begynder den amerikanske doktrin at orientere sig på basis af
et farligt begreb - "fleksibilitet".
Det strategiske
dokument bekræfter, at "amerikanske atomstyrker giver os midlerne til at
anvende styrker over for en lang række mål ad gangen og med de midler, som
bestemmes af præsidenten".Disse
mål (specificerer det samme dokument) er i virkeligheden valgt af
efterretningstjenesterne, som evaluerer deres sårbarhed over for et atomangreb
og også kalkulerer effekterne af radioaktivt nedfald. Brugen af atomvåben - understreger
dokumentet - "kan skabe betingelserne for afgørende resultater. I
særdeleshed ville brugen af atomvåben fundamentalt transformere slagets gang
ved at skabe de betingelser, som ville gøre det muligt for kommandørerne at
vinde konfrontationen".
Atomvåben ville
også gøre det muligt for USA at "berolige deres allierede og
partnere", som med tillid til disse våben "ville opgive tanken om at
eje deres egne atomvåben, og dermed tage deli USA's mål, som er ikke-spredning".
Dokumentet angiver
imidlertid, at det ville gøre det muligt for "USA og visse udvalgte NATO
allierede at have fly, der kan bære både atom- og konventionelle våben".
Det er en indrømmelse om, at fire lande i EU, som officielt er ikke-atomvåben
besiddende - Italien, Tyskland, Belgien, Holland - og også Tyrkiet, med
overtrædelse af ikke-spredningsaftalen, ikke blot opbevarer amerikanske
atomvåben (B-61 bomber, som fra 2020 vil blive erstattet af de mere destruktive
B61-62), men også er parat til at bruge dem i et atomangreb under Pentagons
kommando.
Alt dette holdes
hemmeligt af vores regeringer og parlamenter, tv og aviser, med den skyldige
tavshed hos størstedelen af politikere og journalister, som ikke desto mindre
dag efter dag gentager, hvor vigtigt "sikkerhed" er for os italienere
og andre europæere i unionen. Den vil åbenbart være garanteret os af den
amerikanske opstilling af andre atomvåben.
NATO
Savunma Bakanları (İtalya - Elisabetta Trenta,Türkiye
– Hulusi Akar), kanıt sunulmaksızın İNF anlaşmasını ihlal
etmekle suçlanan Rusya’ya karşı yeni « caydırıcı»önlemlerin alınmasını
onaylamak üzere 26 ve 27 Haziran tarihlerinde Brüksel’e çağrıldılar. İşin özünde, 2 Ağustos’ta anlaşmadan nihai olarak geri çekilen, Avrupa’da karada konuşlu, 80’li yıllardakine benzer (Pershing II
ve seyir füzeleri) ve 1987 yılında
devlet başkanları Gorbaçov ve Reagan arasında imzalanan
anlaşmayla imha edilen (Sovyetlerin SS-20’leriyle birlikte) orta menzilli
(500 ila 5 500 km arası) nükleer füzeler konuşlandırmaya
hazırlanan ABD’nin arkasında saf tutacaklardır.
AB
içerisinde gittikçe daha çok bölünen Avrupa’nın büyük güçleri, ortak stratejik
çıkarlarını desteklemek için ABD komutası altındaki NATO içerisinde yeniden
bütünleşmektedirler. Aynı Avrupa Birliği –ki 27 üyesinden 21’i İttifak’a dahildir (AB’den çıkan Birleşik Krallık’ın parçası olduğu gibi)– Birleşmiş Milletler’de,
Rusların İNF anlaşmasının muhafazasına yönelik önerisini reddetmiştir. Böylesine önemi bir sorun hakkında Avrupa kamuoyu, hükümetler
ve büyük
medyalar tarafından kasıtlı olarak
bilgisiz bırakılmıştır. Böylece bizi tehdit eden büyüyen
tehlikeyi algılayamamaktayız: bir gün nükleer silahların kullanımı noktasına
gelmemiz olasılığı artmaktadır.
ABD
Genelkurmay birleşik
Komitesi Başkanı yönetiminde
yazılan, ABD silahlı kuvvetlerinin son stratejik
belgesi Nuclear Operations (11 Haziran) bunu teyit etmektedir. « Nükleer
kuvvetlerin ABD’ye kendi ulusal hedeflerine ulaşma imkanı sağladığı» aşikar
olduğuna göre,
belge bu kuvvetlerin «çok çeşitli
rakiplere, tehditlere ve bağlamlara » göre « farklı, esnek ve uyarlanabilir » olmaları gerektiğini vurgulamaktadır. Rusya, düşük güce sahip tek bir nükleer silahın kullanımın dahi büyük ölçekte bir
nükleer çatışmaya yol açabileceği konusunda uyarıda bulunurken, ABD doktrini
tehlikeli bir « esneklik » kavramı temelinde hareket etmektedir.
Nükleer
silahlar bunun dışında ABD’ye, bu silahlara güvenerek « ABD’nin nükleer silahların yayılmasının önlenmesi hedeflerine katılarak kendi nükleer silahlarına sahip olmaktan vazgeçen » müttefik
ve ortaklarına « güvence
verme » imkanı vermektedir.
Bu
arada belge « ABD ve seçilmiş bazı NATO müttefiklerinin, nükleer ya da konvansiyonel
silahlar taşıyabilecek
şekilde çifte
yetenekli uçakları muhafaza edeceklerine » işaret
etmektedir. Bu şekilde,
Avrupa Birliği’nin nükleer silahların yayılmasının önlenmesi anlaşmasını ihlal eden, resmi olarak nükleer olmayan dört ülkesinin –İtalya,
Almanya, Belçika, Hollanda– ve Türkiye’nin, sadece ABD nükleer silahlarına (2020 yılından
itibaren daha da ölümcül olan
B61-21’lerle değiştirilecek
olan B61 bombaları) ev
sahipliği yaptıklarını değil, ama bunların
Pentagon komutası altındaki bir nükleer saldırı sırasında kullanılmaya hazır hale getirildiklerini de kabul
etmiş olmaktadır.
Bütün
bunlar, bize her gün, « güvenliğin » bizler, yani İtalyanlar ve Birliğin Avrupalıları için ne
kadar önemli olduğunu sürekli olarak yineleyen, hükümetler
ve parlamentolar, televizyon kanalları ve
gazetelerde, siyasetçilerin
ezici çoğunluğunun suç ortağı
sessizliği içerisinde
görmezden gelinmektedir. Bu « güvenlik », bize Avrupa’da başka nükleer silahlar
konuşlandıran ABD
tarafından temin edilmektedir.