“Krigskunst”
Erdogan vil have Bomben
af Manlio Dinucci
”Nogle lande har atommissiler, men Vesten insisterer på, at vi ikke kan have dem. Det er uacceptabelt”. Denne udtalelse fra præsident Erdogan afslører, at krisen går videre end det, som begyndte med den tyrkiske offensiv i Syrien. I Tyrkiet under den Kolde Krig opstillede USA atomvåben rettet mod Sovjetunionen. I 1962 i aftalerne med USSR til løsning af den cubanske missilkrise lovede præsident Kennedy at fjerne disse våben fra Tyrkiet, men det blev ikke gjort.
Efter afslutningen af den Kolde Krig forblev ca. 50 amerikanske B61 atombomber (de samme, som er opstillet i Italien på Aviano og Ghedi baserne), hovedsageligt rettet mod Rusland, i Tyrkiet på Incirlik luftbasen. På denne måde overtræder både USA og Tyrkiet Ikke-sprednings traktaten. Inden for NATO's rammer trænes tyrkiske piloter (som de italienske piloter på Ghedi basen) til angreb med B61 atombomber under amerikansk kommando. Snart vil B61 atombomberne, også i Tyrkiet (så vel som det vil ske i Italien og andre europæiske lande), gennem Pentagon blive erstattet af de nye B61-12 atombomber, også hovedsageligt rettet mod Rusland.
Imidlertid har USA som følge af det tyrkiske køb af russiske S-400 luftværnsmissiler trukket Tyrkiet ud af F-35 programmet, som er den vigtigste transportør af B61-12. Tyrkiet skulle have købt 100 F-35 fly, som det var co-producent af. "F-35'eren - udtalte en talsmand fra det Hvide Hus - kan ikke sameksistere med S-400 luftværnssystemet, som kan bruges til at lære kampflyets kapacitet" (White House.gov, 17. juli). Det vil sige, at Rusland kan bruge, hvad det lærer gennem S-400 systemet, til at styrke forsvaret mod F-35'eren. Ved at forsyne Ankara med S-400 luftværnsmissilerne, er det lykkedes Moskva at forhindre USA (i det mindste for nu) at opstille 100 F-35'ere på tyrkisk territorium klar til angreb med de nye amerikanske B61-12 atombomber.
På dette tidspunkt er det sandsynligt, at der blandt mulighederne overvejet af Washington er den, hvor flytning af amerikanske atomvåben fra Tyrkiet til et andet land vurderes pålideligere. Ifølge det autoritative Bulletin of Atomic Scientists (USA - 17. okt.) "kan Aviano luftbasen være den bedste europæiske mulighed fra et politisk synspunkt, men den har måske ikke plads nok til at modtage alle atomvåbnene fra Incirlik basen". Plads kan imidlertid skaffes, idet renovering allerede er begyndt på Aviano basen for at kunne have plads til B61-12 atombomberne.
Imod dette står Erdogans erklæring om, at Tyrkiet har til hensigt at have dets egne atomvåben, idet han bruger den truende tilstedeværelse af det israelske atomarsenal som sit motiv.
Det er ikke et nemt projekt, men muligt. Tyrkiet har avanceret militærteknologi leveret i særdeleshed af italienske firmaer, specielt Leonardo. Det har uranforekomster. Det har erfaring med forskningsreaktorer leveret især af USA.
Tyrkiet er begyndt bygning af dets egen kernekraftindustri, idet det har købt reaktorer fra Rusland, Japan, Frankrig og Kina. Ifølge kilder kan Tyrkiet allerede have skaffet centrifuger til uranberigelse på det "sorte atomvåbenmarked". Erdogans bekendtgørelse om, at Tyrkiet ønsker at blive en atommagt, hvilket fortolkes af nogle som bluff for at give hans regime større vægt i NATO, bør ikke undervurderes.
Erdogans erklæring afdækker det, som generelt er skjult i mediedebatten: det faktum, at besiddelse af atomvåben i den turbulente situation forårsaget af krigspolitikker spiller en stadigt vigtigere rolle og tilskynder dem, der ikke besidder dem, til at få dem.
il manifesto, 23. oktober 2019
Oversættelse: MV
FIRENZE DEKLARATIONEN
FOR EN NATO EXIT INTERNATIONAL FRONT
Manlio Dinucci
No comments:
Post a Comment