DAN -- Manlio Dinucci -- Hvordan Italien gjorde sig fortjent til status dom "Stor Nation"

Hvordan Italien gjorde sig fortjent til status dom "Stor Nation"

af Manlio Dinucci

ENGLISH FRANÇAIS  ITALIANO NEDERLANDS  PORTUGUÊS

Den 24. marts 1999 begyndte det italienske senats samling kl. 8.35 p.m. med en meddelelse af den ærede Sergio Mattarella, som dengang var vice-præsident i D'Alema regeringen (Ulivo, PdCl, Udeur) - "Ærede senatorer, vi er fra pressebureauer blevet informeret om, at NATO operationerne begyndte kl. 6.45 p.m."

På det tidspunkt havde bomberne affyret af F-16'e i den amerikanske 31. Eskadrille, som lettede fra Aviano (Frioul), allerede ramt Pristina og Beograd. Nye bølger af amerikanske og allierede jagerbombere ankom fra andre italienske baser.

På denne måde og med overtrædelse af Forfatningen (art. 11, 78 og 87) blev Italien trukket ind i en krig, som regeringen informerede Parlamentet om, først efter pressebureauer havde offentliggjort nyhederne, da krigen allerede var begyndt.

20 dage før angrebet på Jugoslavien - som han selv fortalte i et interview til Il Reformista (24. marts 2009) - var Massimo d'Alema blevet kaldt til Washington, hvor præsident Clinton fremlagde dette forslag: "Italien er så tæt på krigsscenen, at vi ikke vil bede jer om at deltage i de militære operationer, men kun om at lade jeres baser stå til rådighed for os."

D'Alema havde arrogant svaret - "Vi vil påtage os vores ansvar på samme niveau som Alliancens andre lande", hvilket betød, at Italien ikke blot ville stille dets baser til rådighed i krigen mod Jugoslavien, men også dets jagerbombere. Så 54 italienske fly deltog sandelig i bombningen og angreb de mål, som blev anvist af den amerikanske kommando.

"Moralsk var det den rigtige beslutning og også måden fuldt ud at påtage vores rolle på", forklarede D'Alema i interviewet. "Med hensyn til antallet af fly lå vi nr. to kun i forhold til USA. Italien er en stor nation, og vi burde ikke være overraskede over vores engagement i denne krig", erklærede han i juni 1999 i sin rolle som præsident for Rådet, idet han pointerede, at for piloterne havde dette været "en stor menneskelig og professionel oplevelse."

Italien spillede således en primær rolle i krigen mod Jugoslavien. Flyene, der lettede fra italienske baser, var en stor del af de 1.100 fly, som i løbet af 78 dage udførte 38.000 togter, smed 23.000 bomber og missiler (hvoraf mange bar forarmet uran) over Serbien og det, der i dag er Kosovo.

Disse missioner tjente til at aktivere og teste hele systemet med amerikanske og NATO baser i Italien og forberedte dets forstærkning til kommende krige. Den næste krig på listen var krigen mod Libyen i 2011.

Mens krigen mod Jugoslavien stadig var i gang, deltog D'Alema regeringen i NATO topmødet 23.-25. april 1999 i Washington, hvorpå det Nye Strategiske Koncept blev gjort operationelt. NATO var omdannet til en alliance, som engagerede dens medlemmer til at "udføre ripost operationer i kriser, der ikke er belæg for i artikel 5, uden for Alliancens territorium".

Det var begyndelsen på NATO's ekspansion mod Øst. I løbet af 20 år efter at have ødelagt den jugoslaviske Føderation øgedes NATO fra 16 til 29 stater (30, hvis Makedonien også tælles med), hvorved NATO breder sig tættere og tættere på til Ruslands grænser.

I dag strækker det "Nordatlantiske område" sig til Afghanistans bjerge, og italienske soldater er til stede der og bekræfter derved det, som D'Alema med stolthed definerede som "en stor nations nye status", som Italien havde gjort sig fortjent til for 20 år siden ved at deltage i ødelæggelsen af et land, som hverken havde angrebet eller endda truet Italien eller dets allierede.

il manifesto, 25. marts 2019

Translator: M.V.

Krigen mod Jugoslavien vil være et af temaerne på det Internationale Symposium i anledning af NATO's 70 års fødselsdag.

Temaet "Jugoslavien - 20 år - den grundlæggende krig af det nye NATO" vil blive præsenteret, med video dokumentation, på det Internationale Symposium "70 år med NATO - hvad er den historiske optegnelse? Exit fra krigssystemet, nu", som vil finde sted 7. april i Firenze (Cinema Teatro Odeon, Piazza Strozzi, 10.15 a.m. - 6 p.m.). Blandt andre temaer vi være "Europa i forreste linje i en atomkonfrontation."

Talere: M. Chossudovsky, direktør for Global Research (Canada) ; V. Kozin, politisk-militær ekspert for det russiske Udenrigsministerium; Ž. Jovanovi, præsident for Beograd Forum (Serbien); D. Johnstone, essayist (USA); P. Craig Roberts, forfatter (editorialist) (USA). Italienske talere bl.a.: A. Zanotelli, G. Strada, F. Cardini, F. Mini, G. Chiesa, A. Negri, T. Di Francesco, M.Dinucci.

Organisatorer: Comitato No Guerra No Nato (Ingen krig ingen Nato) og Global Research, med Pax Christi, Comboniani, WILPF og andre sammenslutninger. 

For at deltage i Symposiet (gratis adgang), meddel venligst dit navn og bopæl til 

G. Padovano: giuseppepadovano.gp@gmail.com

Cell: 393 998 3462

INVITATION TIL DEN INTERNATIONALE KONGRES

FOR 70 ÅRS DAGEN FOR NATO’S OPRETTELSE 

VENLIGST MØDE MED USA